Mandag den 19. januar 2026
Så er vi klar til at offentliggøre rapporten om, hvorfor det vil være en god idé at etablere et energifællesskab her på Jungshoved.
Rapporten kan hentes som PDF her.
Herunder finder du et kort resumé, som er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens, men tjekket af rapportens forfatter.
Rapporten konkluderer, at etablering af et energifællesskab på Jungshoved er både teknisk muligt og økonomisk fordelagtigt for lokalsamfundet.
For at dække det fremtidige elforbrug på Jungshoved på ca. 8,7 GWh (inklusive øget elektrificering af varme og transport), anbefales en kombination af sol og vind (vedvarende energi – VE).
Rapporten anbefaler en trinvis tilgang for at sikre en stabil opstart af projektet.
Resumeet er AI-genereret og kvalitetssikret af forfatteren.
Rapporten kan godt være lidt svær at læse, men vi lover, at vi på mødet mandag den 2. marts nok skal forklare hovedtrækkene i rapporten, så alle kan forstå det.
I den nærmeste fremtid udgiver vi også en lille pjece, hvor vi giver et bud på, hvad energifællesskabet vil give af gevinst for den enkelte – alt efter ens elforbrug og om man har solceller, varmepumpe, elbil og så videre.
Vi har også været så heldige, at Sydsjællandske har haft lyst til at skrive om vores arbejde med at forberede energifællesskabet. Det kan man læse om her: https://sjaellandskemedierugeaviser.e-pages.pub/titles/ugebladetsydsjaelland/1535/publications/1358/pages/1
Rapporten er udarbejdet af civilingeniør Ulrik Jørgensen fra UJ consult, og arbejdet er finansieret af EU (LAG-puljen) samt af Landdistriktsmidlerne.
Energiforbrug, dimensionering af VE-anlæg samt økonomi for Jungshoved Energifællesskab
Ulrik Jørgensen, UJ consult
Denne rapport bidrager med et beslutningsgrundlag for etablering af et energifællesskab på Jungshoved. Rapportens formål er at undersøge, hvad de samlede omkostninger vil være for lokalsamfundet ved at realisere et energifællesskab med egen VE-produktion. Det omfatter en kortlægning af el- og varmeforbrug, muligheder for placering af vindmøller, muligheder for optimering af forbrug i relation til egen produktion samt en simulering af totaløkonomi og investeringsrammer for VE-anlæg.
Det område af Jungshoved, der er kortlagt og undersøgt for etablering af et energifællesskab, ses afgrænset på følgende kortudsnit.
Der er ingen større virksomheder i området, men en del landbrug samt et større antal fritidshuse. Der er omkring 311 boliger, 574 fritidshuse og 21 erhvervsenheder i området.
Der er opsat en del individuelle solcelleanlæg på boliger og fritidshuse. Derudover er der to mindre, ældre vindmøller og har indtil for et halvt år siden også været en biogas-generator knyttet til et biogasanlæg, der har solgt el til nettet. Driften af dette er stoppet.
Formål og rammer for et Energifællesskab Jungshoved er fastlagt i lov om elforsyning, hvor det fastslås, at elforbrugere kan slutte sig sammen i et VE-fællesskab med det formål selv at producere el fra vedvarende energikilder (VE: typisk solceller og vindmøller) og dele denne el mellem fællesskabets medlemmer, samt lagre, konvertere el til varme og transport og købe el, hvis der er behov for mere end egenproduktionen og sælge overskydende el til elnettet. Delingen af den egenproducerede el sker via det kollektive elnet mod betaling af de tariffer og afgifter, der er knyttet til brugen af dette.
En god kombination af solceller og vindmøller, som er ejet af fællesskabet enten fælles eller af det enkelte medlem, giver anledning til en produktion med en fordeling over døgn og år, som kan dække en væsentlig del af elforbruget. Den egenproducerede el kan dække en stor del af elforbruget hen over årets timer og uger. Det sker ved at udnytte del fleksibilitet, der er knyttet til hvornår varmepumper producerer varme, hvornår elbiler lades suppleret med udnyttelsen af bufferlagre til varme og batterier. Derved bidrager et energifællesskab til at skabe lokal balance mellem produktion og forbrug og reducerer behovet for transport af store mængder el på tværs af landet.
Elnettets i området
Distributionsnettet for el i området varetages af Cerius. Det følgende kort viser områdets 10 kV forbindelser, som er markeret med rødt. Netkortet demonstrerer, at området er bundet sammen af et sammenhængende elnet, som giver gode muligheder for deling af el fra solceller og vindmøller i området. Det udvalgte område for etablering af et energifællesskab er vist med den gule stiplede linje til venstre i kortet.
Der er foretaget en summering af områdets elforbrug i 2024 på basis af det forbrug, der har passeret alle de netstationer (10->0,4 kV transformere), der forsyner området. Der er med lilla ringe markeret de by-klynger og med grønne ringe de fritliggende netstationer, der danner grundlaget for optællingen af elforbruget.
Elforbruget i området
Den følgende oversigt viser netto-elforbruget i områdets landsbyer og fritliggende bygninger og gårde baseret på data fra netselskabet Cerius fra deres 31 netstationer i området, dog undtaget nogle få, som alene er knyttet til vindmøller og gas-generatoren i området. Dataene dækker forbruget (opgjort som nettoværdier, hvilket betyder at egetforbruget af produktion fra egne solceller bag de enkelte elkunders måler ikke er medtaget). Det giver et retvisende billede af det aktuelle elforbrug dækket af el fra det
kollektive elnet.
Netstationerne er samlet i 8 by-klynger samt en klynge for de fritliggende landejendomme. Det samlede elforbrug i 2024 på 5,8 GWh er fordelt med angivelse af deres relative størrelse i procent.
Det største forbrug på 24 % ligger i Bønsvig Strand, som udgør et sammenhængende sommerhusområde. Herefter kommer landsbyerne Lundegård, Egebjerg, Ambæk og Skovhuse, som samlet udgør 20 %, fulgt af de fritliggende landbrug og boliger, som begrundet i erhvervsaktivitet udgør 16 % af det samlede netto-elforbrug selvom antallet af bygninger her er relativt lille.
I den følgende figur er fordelingen af elforbruget hen over året vist for de samme grupper af netstationer, som figuren ovenfor.
Forbrugsprofilerne for de 9 grupper af netstationer er relativt ens, om end det også fremgår, at grupperingen Bønsvig Strand og Roneklint Strand har et øget forbrug om sommeren samt nogle forbrugsspidser omkring nogle ferier og weekender, som viser, at der her er mange sommerhuse, men også en hel del helårsboliger. De fritliggende netstationer har også et sommerforbrug, som både kan skyldes udlejning til feriegæster og evt. ekstra forbrug ved høsttid.
Graferne illustrerer et forventeligt mønster med et større forbrug i de koldere måneder både til belysning og til installerede varmepumper om end forskellen mellem sommer og vinter er markant.
Forbrugsbidraget fra private solceller
Det samlede forbrug i området på 5,8 GWh i 2024 er målt som nettoforbrug, så elforbruget reelt er større, idet der også heri bør medregnes produktionen fra solceller, som foregår bag måleren hos de elkunder, der har opsat solceller. Herved vil forskellen mellem sommer og vinter blive lidt mindre.
Den følgende figur viser fordelingen af netto-elforbrug og -produktionen fra solceller.
For at nå det samlede elforbrug er der ud fra den registrerede netto-produktion på 0,6 GWh fra solcellerne, der sælges til nettet i 2024 foretaget et skøn af den samlede produktion fra solcellerne. Dette forbrug skal lægges til det aktuelt målte forbrug for at få det samlede forbrug og dermed en mere korrekt fordeling over året. Solcellernes produktion er synligt påvirket af vejrforhold.
Områdets fremtidige forbrug af el vil desuden blive påvirket af den fortsatte elektrificering af varmeforsyningen og af den øgede mængde af elbiler. Dette bidrag til væksten i elforbruget vil blive belyst i senere afsnit.
Nuværende elproduktion inden for området
Der findes i dag enkelte små husstandsmøller, som den ved Lundegård, men ellers to større vindmøller placeret ved Stavreby af typerne Danwind 23 på 180 kW og Danwind 24 på 200 kW. De har i de seneste år samlet produceret 320.000 kWh per år. Møllerne er blevet vurderet af Strange Skriver Consulting, som ikke kan anbefale et køb ved energifællesskabet, men de kan evt. i en startperiode indgå som et VE-bidrag, der bliver indskudt af de nuværende ejere i energifællesskabet. De to møller vil være svære at renovere og opgradere og møder i dag lokal modstand, da de ligger på nogle åbne strandenge i et område, der er naturbeskyttet. Derfor kan de næppe få fornyet tilladelse efter en renovering, som må anses nødvendig inden for en overskuelig årrække.
Energifællesskabet bør derfor søge at få opsat nyere, mellemstore vindmøller lokaliseret på egnede områder for at dække det fremtidige og større behov for egenproduktion i et energifællesskab.
Der har desuden været en elproduktion knyttet til et større anlæg til produktion af biogas lokaliseret øst for Jungshoved. Det har bidraget med elproduktion til elnettet fra en gasgenerator, der primært har været i drift i perioder med høje elpriser. Dette anlægs fremtid er ikke kendt, men produktionen fra gasgeneratoren har været stoppet i det seneste halve år.
Der er ret mange, der har opsat egne solceller i området. De er omtalt i et tidligere afsnit.
Varmeforbruget i området
De efterfølgende to tabeller belyser varmeforsyningen i de landsbyerne i det udvalgte områder. De er taget fra Varmeatlas for Danmark, der baseret på BBR registreringer viser varmeforbrug og de energikilder, der benyttes i produktionen. Den første tabel viser antallet af opvarmningsenheder.
| Antal varmeenheder | Boliger | Erhverv | Fritids-huse | Sum af enheder | Varme-pumpe | Olie | Bio-masse | Andet | Antal bygninger |
| Bønsvig | 15 | 1 | 3 | 19 | 4 | 5 | 4 | 6 | 19 |
| Bønsvig Str. | 5 | 0 | 209 | 214 | 39 | 7 | 13 | 155 | 214 |
| Enggård, Stavreby | 72 | 9 | 207 | 288 | 24 | 23 | 20 | 23 | 130 |
| Jungshoved, Togeholt | 50 | 4 | 4 | 58 | 11 | 27 | 11 | 6 | 67 |
| Stenstrup, Smidstrupg. | 34 | 0 | 1 | 35 | 9 | 13 | 10 | 3 | 49 |
| Lundegård, Egebjerg mv | 77 | 7 | 0 | 84 | 24 | 24 | 17 | 16 | 84 |
| Ronekllint, Fuglsang | 28 | 0 | 150 | 178 | 31 | 13 | 14 | 120 | 167 |
| I alt landsbyer | 311 | 21 | 574 | 906 | 122 | 112 | 89 | 329 | 779 |
Da BBR kan være behæftet med usikkerhed hvad angår ajourføring – ikke mindst fordi det bygger på de enkelte bygningsejeres indberetning – giver de anførte tal kun et groft bud på forbruget af el til varme i dag og dermed på det behov for fremtidig konvertering til el, der vil være fremover.
Kategorien ’Andet’ dækker bl.a. over el-radiatorer og brændeovne, som ofte findes i fritidshuse. Disse findes også som supplement i andre bygninger, hvor de dog ikke er synlige i tabellerne, da de dækker den primære varmekilde.
Opdelingen i Varmeatlas er på lidt mindre landsby- og sommerhusområder, men da formålet med denne opgørelse er at vurdere omfanget af elbaseret opvarmning i dag og hvad elektrificering af resten vil indebære i form af øget elforbrug er nært beliggende landsbyer slået sammen så de svarer til grupperingen af netstationer ved elforbruget.
Den efterfølgende tabel viser ud fra standardboligdata det beregnede varmeforbrug i MWh.
| Varmeforbrug i MWh/år | Boliger | Erhverv | Fritids-huse | Sum af enheder | Varme-pumpe | Olie | Bio-masse | Andet |
| Bønsvig | 279 | 4 | 18 | 301 | 101 | 61 | 59 | 80 |
| Bønsvig Str. | 154 | 0 | 1.432 | 1.586 | 335 | 69 | 124 | 1.068 |
| Enggård, Stavreby | 827 | 126 | 922 | 433 | 257 | 251 | 924 | |
| Jungshoved, Togeholt | 910 | 135 | 135 | 1.200 | 163 | 559 | 206 | 252 |
| Stenstrup, Smidstrupg. | 664 | 0 | 6 | 670 | 168 | 218 | 226 | 58 |
| Lundegård, Egebjerg mv | 1.371 | 895 | 0 | 2.266 | 450 | 1.287 | 320 | 252 |
| Ronekllint, Fuglsang | 549 | 0 | 981 | 1530 | 546 | 118 | 119 | 751 |
| I alt landsbyer | 4.754 | 1.160 | 3.544 | 9.450 | 2.196 | 2.589 | 1.305 | 3.385 |
Det fremgår af tabellerne, at området er domineret af boliger og fritidshuse, samt at 13% af disse er opvarmet af varmepumper, der må antages overvejende at være luft-til-vand varmpumper.
Den øvrige opvarmning sker ved fossile brændsler (olie) og biomasse samt en del brændeovne. Det samlede varmeforbrug, der dækkes af disse kilder og potentielt kan omlægges til varmepumper er på ca. 4,0 Gwh.
Elektrificering af varmeforsyningen
De aktuelt installerede varmepumper, der dækker en opvarmning på 1,3 GWh, skønnes at svare til et aktuelt elforbrug på 0,46 GWh, der indgår i det målte elforbrug på Jungshoved.
De fossile brændsler vil nok senest skulle udfases frem til 2035 og det samme gælder biomasse, som i dag samlet bidrager til at dække et forbrug af varme på 4,0 GWh varme, hvilket vil føre til et øget forbrug af el på omkring 1,26 GWh.
Der er besparelser i elforbruget at hente i dette forbrug til varme, især ved at nedbringe brugen af el direkte i el-radiatorer. Et alternativ vil her være at operere med små ventilationsvarmepumper.
De mange luft-til-vand varmepumpe sammen med el-radiatorer, som findes og antageligvis vil blive øget, gør at elforbruget i vinterperioden vil være stort og desuden ikke så fleksibelt, som alternativet med jordvarme. Her bør energifællesskabet søge at fremme etablering af buffertanke til varme, da det er den billigste måde at lager energi på og det vil øge fleksibiliteten i elforbruget. Energifællesskabet bør også, hvor det er muligt, støtte etableringen af fælles varmeforsyninger baseret på jordoptag og termonet i de tættere bebyggede landsbyer evt. kombineret med videresalg af indkøbte individuelle luft-til-vand løsninger til mere isoleret beliggende bygninger.
Elbiler nu og i fremtiden
Der foreligger ikke nogen dokumentation for det elforbrug, der i dag er knyttet til ladning af elbiler, og heller for det faktiske antal elbiler. Det skønnes dog at være på mindst 50 elbiler i området, som derfor er medtaget i denne analyse. Det vil skønsmæssigt svare til et forbrug på 0,16 GWh i 2024.
Det er nærliggende at antage, at der vil ske en fortsat udvidelse af antallet af elbiler. Med udgangspunkt i et samlet antal boliger og virksomheder på 779 skønnes det, at der i løbet af de næste 5 år vil ske en udvidelse med 200 elbiler, der derfor skal tilføjes det forventede elforbrug. Det store antal fritidshuse, vil ikke betyde et mindre behov for antal tilslutninger til ladning, mens ladeeffekten vil være påvirket af årstider og dage i ugen. Det skønnes derfor, at det fremtidige elforbrug til ladning af elbiler øges med i hvert fald 0,64 GWh.
Af det samlede antal biler skønnes, at omkring 30 om 5 år vil være V2G biler (’Vehicle to grid’ – biler med batterier, der kan tappes til forbrug), som ligeledes kan indgå i simuleringen af den batterikapacitet, som deltagere i hhv. energifællesskabet potentielt kan drage fordel af. Det bør derfor fremover overvejes, hvorledes elbilernes store batterikapacitet kan udnyttes til at dække elbehov på tidspunkter med lav egenproduktion eller høje elpriser. Det vil ikke vare mange år for denne løsning bliver reelt tilgængelig, selvom der i dag kun er enkelte godkendte ladere tilgængelige, ligesom antallet af elbiler med V2G endnu er begrænset.
Dimensionerende elforbrug
Der er et samlet elforbrug på Jungshoved på 6,80 i 2024, hvis der til det målte nettoelforbrug på 5,78 GWh lægges det bidrag, der er leveres fra solceller bag måleren på 1,02 Gwh. Dette samlede forbrug dækker også de allerede eksisterende varmepumper og elbilladere på hhv. 0,46 GWh og ca. 0,16 GWh.
Med et forventet behov for el til opvarmning på nok 1,26 GWh og en udbygning af antallet af elbiler med et skønnet ladebehov på 0,64 GWh vil det samlede elforbrug komme op på 8,70 GWh.
Det bør som udgangspunkt tilstræbes en optimal balance mellem el fra vindmøller hhv. fra solceller, så de dækker så mange timer som muligt at årets forbrug. Denne balance at være 70-75 % af el fra vind og 25-30 % el fra sol, grundet det relativt store andel fritidshuse. Samtidig vil den nuværende og fremtidige overskudsproduktion fra private anlæg kunne deles inden for energifællesskabet, så andre medlemmer kan få gavn af denne elproduktion.
Der skal betales tarif og elafgift for den el, der deles via det kollektive elnet. Det gør, at det er en privatøkonomisk fordel for medlemmer, at have private solceller, hvor produktionen primært kommer den enkelte bygningsejer til gode, fordi der herved spares tariffer og elafgift. Selvom solcellerne ejes af de enkelte medlemmer opnår energifællesskabet den fordel, der følger af, solcellerne indgår i den samlede styring og balancering af den fleksible del af forbruget, så elnettet udnyttes mere effektivt. En økonomisk fordel, der i første omgang kommer netselskabet til gode, men som ved indførelse af den nye tarif, som er benævnt ’lokal kollektiv tarifering’, også vil give energifællesskabet en økonomisk fordel ved lavere tariffer fordi disse skal være kostægte.
Disse tal er samlet i efterfølgende tabel, hvor datakilder og korrektioner fremgår.
| Årets samlede forbrug i GWh | Elforbrug | Varmepumper | Elbiler |
| Netforbrug i 2024 jf. Cerius data | 5,78 | ||
| Eget forbrug 2024 fra solceller (skøn) | 1,02 | ||
| Resulterende samlet forbrug 2024 | 6,80 | ||
| Elforbrug til varme fordelt (skøn) | -0,46 | 0,46 | |
| Elforbrug til ladning fordelt (skøn) | -0,16 | 0,16 | |
| Fremtidig eltrificering (skøn) | 1,26 | 0,64 | |
| Samlet elforbrug for Jungshoved | 6,18 | 1,72 | 0,80 |
Disse forbrugstal indgår som baggrund for de simulering, som følger i et senere afsnit.
Lokalisering af fremtidige vindmøller
På nedenstående kort er markeret de hensyn, der skal tages til beskyttelse sf natur, vandressourcer m.v.
Af kortet fremgår også de mulige placeringer af vindmøller, som er marker med røde skraverede områder, som er bestemt af det afstandskrav, der er fra vindmøller til de nærmest beliggende ejendomme. Af disse områder er det de fire, der er markeret med en tyrkis firkant, der er de relevante at vurdere nærmere, da de ikke overlapper med andre naturhensyn. Ud over de af kommunen udstukne naturhensyn, har Naturstyrelsen også udpeget området af særlig landskabelig værdi, som i det følgende kort er medtaget som en grøn skravering oven på et udsnit af kortet ovenfor.
Også her fremgår er de fire med tyrkis indrammede områder, hvor det skraverede felt indenfor angiver områder, hvor der er mere end 400 meter til nærmeste bebyggelse. Det nordøstligste område vil nok grundet de nært beliggende sommerhusområder Bønsvig Mark og Bønsvig Strand mindre egnet.
De genelle krav til opsætning af vindmøller med afstand til nærmeste bebyggelse på 4 gange totalhøjden overholdes, hvor der skal tilbydes en salgsoption til ejerne. Der skal desuden ydes en årlig kompensation til nærmeste naboer i forhold værditab inden for en afstand på 6 gange totalhøjden. For vindmøller på land skal der betales et engangsbeløb til kommunens grønne fond på 323.000 kr. per MW. For solcelleanlæg på åbne arealer skal der tilsvarende betales 125.000 kr. per MW. Desuden skal krav til naturbeskyttelse, støj fra møllerne og skyggekast i forhold til nært beliggende ejendomme være overholdt.
Området indtegnet mod vest beliggende mellem landsbyerne Egebjerg, Ambæk og Stenstrup er det mest egnede til at placere 2-3 vindmøller på med op til en maksimal højde på 130 meter. Lodsejeren til dette område, Marianne Stampe fra Nysøe, har givet en positiv tilkendegivelse omkring placering af vindmøller på dette område.
Dimensioneringsovervejelser for vindmøller
Et vigtigt skridt for energifællesskabet vil være at etablere en egenproduktion med vindmøller, som kan indgå i en samlet strategi for elektrificering af varmeforsyninger og ladning af elbiler samt balancering af belastningen af elnettet inden for og i grænsefladen mellem Jungshoved og det større elnet.
Afhængigt af hvor mange af Jungshoved beboere, institutioner og produktionsvirksomheder, der vil indgå i et energifællesskab, må det afgøres, hvor stor vindmølle kapacitet, der vil være behov for. Med et totalt skønnet behov for el på omkring på omkring 8,7 GWh, hvis alle borgere m.v. på Jungshoved tilslutter sig energifællesskabet, vil en samlet kapacitet på mellem 3 og 4 MW vindmøller være rimeligt dækkende for det samlede behov for el til både forbrug, opvarmning og transport.
Behovet for den samlede kapacitet af vindmøller kan enten leveres af 2 stk. 1,5 MW vindmøller eller af 2 stk. 2 MW vindmøller, hvor det sidste nok vil være relevant ved en stor tilslutning til energifællesskabet. Disse to kapacitetsvurderinger vil derfor indgå som dimensioneringsgrundlag i de simuleringer, som gennemføres for energifællesskabet. Én større, ny vindmølle også vil kunne dække behovet, men samtidig vil denne stille øgede krav til afstanden til bygninger grundet den øgede højde.
En nærmere afklaring af valget af vindmøller vil afhænge af tilgængeligheden af mellemstore vindmøller, der kan renoveres så de opfylder de aktuelle tilslutningskrav, samt deres pris sammenlignet med køb at større nye vindmøller. Her vil en afklaring af den samlede tilslutning til et energifællesskab og en grundig dialog med de lokale borgere i de omkringliggende landsbyer også være nødvendig.
I forhold til den samlede dimensionering af egenproduktion af el, er der behov for fortsat at øge det bidrag, der stammer fra de allerede eksisterende solceller. Det vil nok fortrinsvis ske i form af flere private anlæg placeret på boliger. Solcelleanlæg kan med fordel indkøbes og opsættes i fællesskab og koordineret af energifællesskabet for at opnå laveste priser for disse anlæg. Disse kan evt. suppleres med enkelte større, fælles ejede anlæg placeret på fx landbrugsbygninger.
Ændrede økonomiske vilkår ved fjernet elafgift
Frem til udgangen af 2015 har der været krav om, at energifællesskaber – i øvrigt som de eneste egen-producenter – skal betale elafgift af egenproduktion delt via elnettet. Det har givet en ekstra fordel for den enkelte bygningsejer at tilslutte egne solceller bag egen måler og så dele (sælge) overskuddet af el i sommerperioden med andre inden for energifællesskabet.
Fra starten af 2026 vil elafgiften stort set blive fjernet – i første omgang for de næste to år. Dette har stor betydning for omkostningerne ved el købt til boliger, da denne afgift er blevet fjernet fra stort set alt erhverv de senere år. Ved at elafgiften sløjfes, ændres der betydeligt på økonomien omkring solceller, men selvom den økonomiske fordel bliver mindre for den enkelte boligejer, vil det fortsat være en fordel at opsætte dem privat, da der herved også spares på udgiften til tariffer. Til gengæld øges den økonomiske fordel ved deling af el inden for energifællesskabet både fra solceller og vindmøller ret betydeligt.
Udbygningsplan for egenproduktion
For at kunne starte et energifællesskab op er det en fordel at kunne starte med en mindre gruppe af medlemmer, som skaber rammerne for en fremtidig udbygning af energifællesskabet. Her er det en fordel at bygge på deling af el fra de allerede etablerede solcelleanlæg og opnå erfaringer med at styre både varmepumper og ladning af elbiler ud fra en samlet, fælles optimering af deres drift. Solcellerne og styringen af forbrugsanlæg kan løbende udbygges i den periode, hvor medlemskredsen vokser.
Når energifællesskabet opnår en vis størrelse, vil det være relevant at tilføje med etablering af egne vindmøller, som vil øge de økonomiske fordele for energifællesskabet og skabe større muligheder for balancering og besparelser i forhold til den ellers nødvendige udbygning af elnettet. Men etableringen af vindmøller kræver investeringer i et samlet, større projekt, som derfor forudsætter at energifællesskabet har opnået en vis størrelse og udbredelse på Jungshoved.
Investeringer og årlige omkostninger
De helt store omkostninger for at etablere og styre en optimal udnyttelse af den egenproducerede el gennem etablering af fleksibilitet ligger i investeringerne i vindmøllekapacitet og i lagring af el og varme. I tillæg hertil vil ikke mindst etablering af stationære batterier kunne udgøre en betydelig omkostning. Investeringer i solceller udgør også en væsentlig omkostning, men er i modsætning til vindmøller lettere at supplere med efter behov. Det samme gælder for batterier hhv. bufferlagre til varme, som ofte vil være investeringer, der skal foretages af det enkelte medlem af energifællesskabet og ikke kræver en stor samlet investering fra fællesskabet, men kan ske hen ad vejen.
Prisen på brugte og nye vindmøller kan variere en del og især nye vindmøller har været udsat for prisstigninger grundet øgede materialeomkostninger. Ifølge ’Viden om vind’ koster 1 MW vindmøllekapacitet mellem 7 og 15 mio.kr. Men priser og omkostninger kan variere meget for de mellemstore vindmøller på mellem 850 kW og 2 MW, der i dag alene kan købes brugt og derfor kræver en renovering og dermed ekstra omkostninger for at få godkendt deres tilslutning til nettet.
Der kan være kapacitetsproblemet i nettet, der hvor vindmøllen ønskes eller kan blive placeret, så omkostninger til kabling af tilslutningen vokser. Flere andre faktorer påvirker investeringen i vindmøller, så det er svært at give et præcist bud på investeringens størrelse, før der er foretaget en præcis projektering, afsøgning af markedet og vurdering af behovet for opgradering/renovering af de relevante typer af vindmøller. Det ser dog ud til, at genplacering af ældre møller fremover ikke vil bliver mødt med helt de samme høje tekniske krav til kvaliteten af deres elproduktion, som nye, store møller bliver mødt med – ikke mindst fordi disse ofte er placeret sammen i større vindmølleparker.
De nyeste større møller har generelt en højere årsproduktion (effekt) end de ældre fordi deres dimensioner og større vinger og dermed det areal, som de henter energi fra, gør dem mere effektive. Til gengæld kan ældre møller være billigere at købe og installere, ligesom de kan placeres mange flere steder grundet mindre afstandskrav, så prisen per produceret kWh bliver mindre end for de nye store vindmøller, der i dag stort set ikke fås med en kapacitet under 4,5 MW.
Dette er illustreret i den følgende tabel med data om et udvalg af vindmøller (alle produceret af Vestas) med angivelse af deres kapacitet, typiske – men varierende – årsproduktion og højde. Højden på møllerne kan variere, da de fleste møller leveres med tårne af forskellig højde.
| Type | V47 | V52 | V82 | V117 | V136 |
| Kapacitet | 660 kW | 850 kW | 1,5 MW | 3,5 MW | 4,5 MW |
| Højde (+/-) | 85 m | 94 m | 115 m | 136 m | 150 m |
| Årsproduktion | 1150 MWh | 1450 MWh | 3350 MWh | 11400 MWh | 14500 MWh |
Der er sket ændringer og forbedringer i både vingeprofiler og styringer af vindmøller over årene, hvilket gør, at de her angivne data er eksempler, men kan afvige væsentligt betinget af om de konkrete vindmøller er godt vedligeholdt og evt. renoveret.
Forudsætninger for simuleringer af Jungshoved Energifællesskab
For at skabe et grundlag for at vurdere den samlede økonomi både i form af de samlede årlige omkostninger til el og det samlede investeringsbehov præsenteres i det følgende en simulering af energifælleskabet, som fordelingen af el på anvendelser og økonomien vil se ud, når det er ’fuldt udbygget’. Uden at denne metode kan tages som en prognose for udviklingen vil simuleringen illustrere en udbygning, der i bedste fald kan være realiseret i 2030.
De følgende simuleringer er foretaget med grundlag i den idealiserede situation, at alle borgere, institutioner og virksomheder på Jungshoved deltager i energifællesskabet. Det er næppe et realistisk mål, da der – uanset de økonomiske og fællesskabsmæssige fordele ved et energifællesskab for medlemmerne – vil være nogle, som ikke ønsker at deltage. Men da, størrelsen af energifællesskabet kan skaleres, så vil en realisering af det også give mening selvom medlemskredsen dækker måske 70 til 90 % af el-tilslutningerne på Jungshoved. Det vil i praksis blot indebære, at en lidt større del af elproduktionen fra fælles anlæg skal sælges til elnettet.
De økonomiske beregninger bygger for den el, der i fællesskab købes fra og sælges til elnettet, på elpriserne, som de har set ud i 2024 og tarifferne, som de er nu i 2025. De kan godt variere noget i fremtiden, men det er svært at give et præcist bud på udviklingen over flere år, som vil være påvirket af den igangværende elektrificering og det merforbrug af el, som den medfører, og af udbygningen med VE i Danmark, som har været igennem en periode med stagnation. Disse priser er også påvirkede af forhold uden for landet og forsyningen med el fra andre kilder end vedvarende energi. En egen produktion vil gøre elpriserne mere stabile for den del, der kommer fra egne anlæg.
Prisen på den, som produceres på energifællesskabets egne anlæg er bestemt af størrelsen af investeringerne samt rente og løbetid på de lån, der eventuelt skal bidrage til finansiering af disse anlæg. Elprisen for el fra egne solceller og vindmøller vil derfor være stabil over tid.
Reduktionen af elafgiften fra starten af 2026 er taget med som grundlag for beretningerne med den nye sats på 8 øre/kWh for el til forbrug, hvor den stadig er lavere for el til varme og ladning af elbiler. Der er også taget højde for udfasningen af rådighedsafgiften og der kan være behov for at medtage effekten af en kapacitetstarif for egenproduktion for anlæg på over 30 kW, som bl.a. vil typisk vil blive opkrævet for fælles solcelleanlæg.
Sammenligning af flere konfigurationer af VE-anlæg og styring
For at bidrage til et samlet beslutningsgrundlag, giver flere parallelle simuleringer adgang til at sammenligne energifællesskabets resultater og samlede omkostninger ved flere forskellige sammensætninger af produktionen fra Ve med en udvikling, hvor der ikke etableres et fællesskab med egen produktion, men hvor udviklingen fortsætter som i dag, hvor al el købes på elmarkedet og med individuelle valg af tilbud om styring af varmepumper og ladning af elbiler.
De følgende tabeller præsenterer simuleringer for tre grundlæggende cases:
Der er for alle fire cases tale om, at investeringerne baseres på 20-årige lån til 5% i rente, som danner grundlag for, at der kan udregnes årlige samlede omkostninger for den el, der benyttes. Køb og salg til elmarkedet sker til de aktuelle timepriser, og alle tariffer og afgifter er beregnet ud fra niveauet for disse i 2025.
I den første serie af simuleringer for de fire cases er der ikke medtaget batterier, som kan øge udnyttelsen af el fra solceller, sikre en bedre dækning af elforbrug i ’kogespidsen’ fra kl. 17 til 21, hvor net-tariffen er særligt høj, og udjævne effekten af, at sol eller vind svigter og egenproduktionen går ned i omfang. Gannske vist er lagring af varme den mest priseffektiv lagringsform, men også batterier kan yde et bidrag, så effekten af at investere i batterier vil blive belyst i et senere afsnit.
De fire simuleringer foretages både med og uden tilføjelse af batterier og V2G til lagring af el for at illustrere effekten af den øgede fleksibilitet, der kan opnås ved lagring og dermed forskydning af tidspunktet for elproduktion og -forbrug. Som udgangspunkt er lagring i buffertanke knyttet til varmesystemerne – hvad enten de er individuelle eller fælles – den billigste måde at lagre energi på. Brug af elbilers batterier er den billigste, hvis den kobles til den overkapacitet, der altid vil være i en større flåde af elbiler, men stationære batterier som udgangspunkt er den dyreste form for energilagring. Derfor er det valgt at illustrere sammenhængen mellem besparelser i totaløkonomi og investeringer særskilt for batterier.
Udnyttet egenproduktion og køb af el fra nettet
Slutforbruget, som er lagt til grund for simuleringerne, er som anført ens for de forskellige cases for at gøre resultaterne sammenlignede.
Elforsyningen til Jungshoved Energifællesskab består af bidraget fra egenproduktionen fra egne fælles og individuelle VE-anlæg. Denne produktion afhænger af, hvilken sammensætning af solceller og vindmøller, som kommer til at levere den fremtidige produktion. Egenproduktionens størrelse og sammensætning påvirker fordelingen mellem indkøbt el fra nettet og den andel af forbruget, der bliver dækket af egenproduktion. Ud over størrelsen af egenproduktionens betyder udnyttelsen af fleksibiliteten i tidspunktet for elforbruget meget for energifællesskabets besparelser. Fleksibiliteten er især knyttet til flytning af tidspunktet for varmeproduktion og elbilladning. Ud over deres bidrag leverer den lagring som i første omgang varetages af lagertanke til varme knyttet til varmepumpeanlæg et yderligere bidrag til fleksibiliteten.
Den følgende tabel viser forbrugets fordeling og hvorledes dette dækkes af egenproduktionen fra solceller og evt. vindmøller i MWh i de forskellige cases.
| Dataforklaring | Case 0 | Case 1 | Case 2 | Case 3 |
| Elforbrug El til varme El til billadning Samlet forbrug | 6.176 1.668 796 8.640 | 6.176 1.668 796 8.640 | 6.176 1.668 796 8.640 | 6.176 1.668 796 8.640 |
| Solceller Vindmøller Egenproduktion | 1.865 – 1.865 | 2.487 6.703 9.190 | 3.264 8.937 12.201 | 2.487 – 2.487 |
| Køb fra elnettet Salg til elnettet | 6.191 60 | 2.028 3.316 | 1.573 5.873 | 6.398 322 |
| VE-dækket elforbrug | 21 % | 68 % | 73 % | 25 % |
| VE / elforbrug | 21 % | 106 % | 141 % | 29 % |
Forbruget er jo det samme fra case til case, da analysen af dette og dets fordeling på forskellige opgaver er gennemgående. Elforbruget til varme og ladning af elbiler er beregnet så retvisende, som det er muligt med de data, der er tilgængelige. I denne sammenhæng kan det noteres, at forbruget til ladning af elbiler er relativt lavt og godt kan udvikle sig hurtige, end det er antaget. Det vil øge behovet for egenproduceret energi, som kan være et argument for valg af de større vindmøller, men denne øgning vil samtidig bidrage til at den fleksible del af forbruget øges og dermed at den egenproducerede el kan udnyttes bedre.
Salget til elnettet kan ikke helt undgås, da både solceller og vindmøller i perioder vil have en høj produktion. Denne kan typisk ikke sælges med den store fortjeneste, da den sker samtidig med at der også i andre VE-anlæg er en høj produktion, som får priserne i disse perioder til at blive lavere. Konkret er der faktisk en indtægt i case 1 på 1,1 mio.kr. og i case 2 på 1,9 mio.kr. udregnet som forskellen mellem salgsindtægten og den fulde gns. omkostning ved egenproduktion.
Den del af egenproduktionen, der faktisk udnyttes lokal i energifællesskabet bestemmes af, hvor stor fleksibilitet, der er i forbruget af el, så selvom der produceres mere el i både case 1 og 2 end det samlede forbrug (106 hhv. 141 %), som vist ved: ’VE-dækket egetforbrug’, er dækningen ikke fuldstændig (68 hhv. 73 %) ved disse to simuleringer, som vist i forholdet mellem den samlede VE-produktion i forhold til det samlede forbrug: ’VE / forbrug’. Denne udnyttelse kan forbedres ved en bedre styring af bilernes ladning hhv. ved at tilføje udnyttelsen af stationære batterier hhv. udnytte bilbatterier som lager til forbrug.
Størrelsen af egne VE-anlæg og deres elproduktion
Den følgende tabel viser dimensioneringen af VE-anlæg samt produktionen fra disse for hvert af de 4 cases, der alle tager udgangspunkt i at forsyne området, så det fremtidige forbrug bliver dækket af summen af egenproduktion og køb/salg på elnettet.
Dernæst vises de totale omkostninger, der dækker afskrivninger på egne anlæg, betalinger for købt el samt de tariffer, energifællesskabet aktuelt er forpligtet til at betale for brug af nettet, samt den elafgift, som betales som en skat til staten. Da de fleste solceller i dag er private og dermed forsyner ejeren med el bag måleren, er angivet den procentdel af forbruget af el fra solceller udgør af den samlede VE-baserede egenproduktion. Denne procent angiver den nedsættelse af tarifbetalingen, som denne produktion indebærer.
De nederste rækker viser den ramme til investeringer til vindmøller, solceller og varmepumper, som der er regnet med i de opstillede simuleringer. Det er her vigtigt at notere, at det alene er vindmøllerne, der reelt udgør den investering, som energifællesskabet kommer til at stå for, idet solcellerne er opsat af private. Ligesom varmepumperne i langt de fleste tilfælde er private.
| Dataforklaring | Case 0 | Case 1 | Case 2 | Case 3 |
| VE-anlæg: vind Sol | – 1,2 MWp | 3 MW 1,6 MWp | 4 MW 2,1 MWp | – 1,6 MWp |
| Lagerkapacitet: bat. varmelager | – 9 MW | – 27 MW | – 27 MW | – 27 MW |
| Totale el-omkostn. ved evt. LKF | 8,2 mio.kr. – | 6,0 mio.kr. 4,5 mio.kr. | 4,9 mio.kr. 3,4 mio.kr. | 7,6 mio.kr. 7,6 mio.kr. |
| Tarif og elafgift: net egenproduktion | 3,1 mio.kr. 0,3 mio.kr. | 2,3 mio.kr. 1,0 mio.kr. | 2,3 mio.kr. 0,7 mio.kr. | 2,8 mio.kr. 0,2 mio.kr. |
| VE bag måler | 78 % | 31 % | 34 % | 82 % |
| kWh pris: vind sol elnet | – 52,3 øre 66,5 øre | 41,3 øre 52,4 øre 68,2 øre | 41,3 øre 52,3 øre 64,3 øre | – 52,4 øre 65,3 øre |
| Investeringsrammer: vind sol batteri privat til VP’er | – 7,7 mio.kr. – 62,4 mio.kr. | 27,0 mio.kr. 11,4 mio.kr. – 71,8 mio.kr. | 36,0 mio.kr. 13,4 mio.kr. – 71,8 mio.kr. | – 10,2 mio.kr. – 71,8 mio.kr |
De totale omkostninger til el for hele området giver et grundlag for at sammenligne de forskellige cases. Det fremgår, at der er en væsentlig besparelse ved at etablere et energifællesskab jf. case 1 og 2 med totalomkostninger på hhv. 6,0 og 4,9 mio.kr. sammenlignet ved en fremskrivning af den nuværende situation i case 0 med en totalomkostning på 8,2 mio.kr.
Denne besparelse opnås ved en kombination af to fordele ved fællesskabet: (1) det fælles ejerskab til vindmøller, som sikrer billigere el uden at der skal betales profitter til elselskaber eller private udviklere, samt (2) den systematiske udnyttelse af fleksibelt forbrug til varmepumper og ladning af elbiler, så egenproduktionen udnyttes optimalt og køb af el undgås i spidslastperioder med høje elpriser og høje tariffer.
Effekten af den nedsatte elafgift viser sig især som en meget tydeligere omkostningsreduktion, da den ellers ville have lagt sig som en betydelig ekstra omkostning i alle de tre cases.
Besparelsen vil blive øget, hvis der – som det politisk er lovet – gennemføres er lokal kollektiv tarifering. Dennes udformning er dog ikke kendt, men skal kompensere for, at investeringerne i egenproduktion i kombination med styring af fleksibelt elforbrug reducerer belastningen af elnettet uden for energifællesskabets område. De beregnede totale udgifter med lokal kollektiv tarifering vil være på hhv. 4,5 og 3,4 mio.kr. baseret på det bud på en kostægte tarifering, som er brugt i simuleringerne.
Investeringerne i solceller, vindmøller og udstyr til ladning af elbiler er indregnet i de kWh-priser, så disse priser dækker totalomkostningerne ved energifællesskabets anlæg.
Selvom det ikke nødvendigvis er en opgave, som energifællesskabet skal påtage sig, så er der vist et skønnet beløb for de investeringer, der vil være knyttet til varmepumper og for nogles vedkommende etablering af et jordbaseret energioptag. Men da der aktuelt ikke er nogen fælles fjernvarmeprojekter, vil disse investeringer skulle ske på individuel basis. Hvis der nogle steder vælges en fælles løsning kan der evt. blive tale om at optage fælles lån med betaling af et varmebidrag ud over den el, der forbruges af varmepumper.
Driftsudgifter knyttet til et energifællesskab
Der vil forventeligt være udgifter til drift og vedligeholdelse af de VE-anlæg, som et energifællesskab enten etablerer i fællesskab eller som etableres af energifællesskabets medlemmer. Der er i de gennemførte beregninger af totalomkostninger til VE-anlæg medtaget rammebeløb til både drift og vedligeholdelse, så disse ikke kommer som en ’overraskelse’ i den senere proces.
| Dataforklaring | Case 0 | Case 1 | Case 2 | Case 3 |
| Drift og vedligehold: vind sol evt.batterier ladeenheder VP’er | – 360 t.kr. – 57 t.kr. 2,5 mio.kr. | 600 t.kr. 480 t.kr. – 57 t.kr. 3,0 mio.kr. | 800 t.kr. 630 t.kr. – 57 t.kr. 3,0 mio.kr. | – 480 t.kr. – 57 t.kr. 3,0 mio.kr. |
Der vil være en del usikkerhed omkring omfanget af vedligeholdelse, som først vil blive afklaret, når der fås erfaringer med de konkret valgte anlæg. Derfor må de angivne udgifter tage med forbehold. Større reparationer har ikke indgået i opstillingen, men alene evt. tilsyn og udskiftning af enkelte komponenter. Det er dog sikkert, at der inden for de her afsatte rammer er tilstrækkelige midler afsat til den samlede drift af anlæggene og de omkostninger, der er knyttet til overvågning, dataindsamling, styring og fakturering af energifællesskabet og dets anlæg.
Hvem, der skal stå for drift og vedligehold af de privat ejede solcelleanlæg, batterier og varmepumper, er et spørgsmål, der må afklares i energifællesskabet, idet der for – i hvert for en del konkrete produkter – kan overvejes om der skal etableres en fælles ordning ikke blot for drift, men også for overvågning og vedligehold.
Der er kun få erfaringer med omkostninger til drift dækkende målinger, styring og fakturering, og de stammer fra opstartsfasen af energifællesskaber. Her har der typisk været tale om betaling af, hvad der svarer til et abonnement for medlemskabet i energifællesskabet, der har ligget mellem 500 og 1100 kr.
Effekten af øgede investeringsomkostninger til vindmøller
Investeringsrammerne kan om nødvendigt øges, hvilket samtidig vil øge den pågældende VE-elpris til deling. De angivne investeringsrammer og de heraf følgende elpriser skal ikke ses som et endelig bud på, hvad vindmøllerne vil koste, men snarere en belysning af den sammenhæng, der er mellem pris og investering. Her vil investeringens omfang i høj grad vil afhænge af, hvilke brugte vindmøller, der er tilgængelige på markedet og hvad det koster at renovere og genopsætte dem. Hvad angår den beregnede ramme til solceller, så medtager den både fælles og individuelle investeringer.
Den efterfølgende tabel viser de totale omkostninger til el, elprisen per kWh time el fra vindmøllerne samt den til rådighed stående investeringsramme til vindmøller, der her er øget med 25 %.
| Dataforklaring | Case 1 + 25 % | Case 2 + 25 % | ||
| Investeringsramme: vind | 27,0 mio.kr. | 33,8 mio.kr. | 36,0 mio.kr. | 45,0 mio.kr. |
| Totale el-omkostn. | 6,0 mio.kr. | 6,5 mio.kr. | 4,9 mio.kr. | 5,6 mio.kr. |
| kWh pris: vind | 41,3 øre | 49,1 øre | 41,3 øre | 49,4 øre |
Ændringerne i totalomkostninger er synlige, men vil ikke umiddelbart fjerne den besparelse, der er ved at etablere et energifællesskab med mere end de procent, som investeringsrammen er øget med.
Effekten af et øget antal elbiler
Effekten af et øget antal af elbiler fra fx 180 er synlig, men ikke voldsom. Ved at øget antallet af elbiler fra 180 til 270 påvirkes totalomkostningerne med ekstra 250 t.kr. Det modsvares af, at elbilerne alt i alt indebærer et øger elforbrug til ladning med omkring 260 MWh. Selvforsyningen med el er stort set uændret, da den fleksible del af forbruget fører til, at en større andel af egen el også indgår i ladningen.
Et øget antal elbiler påvirker dermed ikke i særlig høj grad energifællesskabets samlede funktion og økonomi. Det kan dog give anledning til overvejelse om valget af case 2 med den større egenproduktion.
Effekten af investering i stationære batterier
Der er ikke i dag en kendt kapacitet af stationære batterier knyttet til de solceller, der er opsat på mange boliger og enkelte erhverv. Simuleringerne ovenfor har derfor ikke taget højde for den fleksibilitet, som er resultatet af at lagre el i perioder med stor egenproduktion og udnytte den i dels ’kogespidsen’ og på dage med lille egenproduktion.
Der er foretage simuleringer for hhv. etablering af batterier på samlet 1 MW og 2 MW for case 1 og 3, hvor det første repræsenterer et fuldt udbygget energifællesskab med både solceller og vindmøller og det andet illustrere en etableringsfase, hvor der kun er investeret i solceller. I begge tilfælde er beregningerne foretaget for et energifællesskab, der har alle på Jungshoved som medlemmer for at gøre resultaterne sammenlignelige.
| Dataforklaring | Case 1 Både sol og vind | Case 3 Alene solceller |
| Totale el-omkostn. uden batterier 1 MW bat. 2 MW bat. | 6,0 mio.kr. 6,4 mio.kr. 6,3 mio.kr. | 7,6 mio.kr. 7,5 mio.kr. 7,4 mio.kr. |
| VE bag måler: uden batterier 1 MW bat. 2 MW bat. | 31 % 33 % 34 % | 82 % 86 % 86 % |
| Investeringsramme: uden batterier 1 MW bat. 2 MW bat. | – 4,4 mio.kr. 8,8 mio.kr. | – 4,4 mio.kr. 8,8 mio.kr. |
Beregningerne viser, at der ikke er nogen stor fordel ved at investere i batterier i case 1 med en fuld udbygning med vindmøller ud over solcellerne. Derimod er der en mindre fordel knyttet til udbygning med batterier i case 3, hvor der alene er tale om en VE-produktion (bag måleren) med solceller.
Dette resultat udelukker ikke, at der i nogen tilfælde kan være en privatøkonomisk fordel ved at investere i batterier som supplement til egne solceller, men der er kun en begrænset fordel for et energifællesskab. Her vil en senere udnyttelse af mulighederne ved at have (gratis) batterikapacitet til rådighed fra V2G biler kunne vise sig at være fordelagtig. Et væsentligt fald i batteripriser kan også ændre dette resultat.
Der er i de gennemførte beregninger ikke taget højde for muligheden for at sælge aggregerede kapacitetsydelser til elnettet med basis i den samlede batterikapacitet. Det er tale om et meget omskifteligt marked, som det ikke i på kortere sigt kan anbefales et energifællesskab at byde ind på. Det vil kræve en styring, som er specielt tilrettelagt for at tilgodese efterspørgslen efter systemydelser og som kan modarbejde en effektiv udnyttelse af det lokale elnet.
Effekten af lavere medlemsandel i energifællesskabet
Det er næppe realistisk at alle elkunder i energifællesskabets område vælger at blive medlemmer af energifællesskabets – også selvom fordelene fremstår ret klare af den hidtidige gennemgang. Det kan skyldes et ønske om ikke at blive en del af den forbrugsstyring, som jo er essentielt for et energifællesskab eller en mere generel skepsis over for fællesskaber. Den følgende tabel illustrerer effekten af en nedgang i andelen af medlemmer fra 100 % til 80 %.
| Dataforklaring | Case 1 | Case 3 | ||
| Medlemmer | 100 % | 80 % | 100 % | 80 % |
| Totale el-omkostn. | 6,0 mio.kr. | 4,4 mio.kr. | 7,6 mio.kr. | 6,1 mio.kr. |
| Elforbrug El til varme El til billadning Samlet forbrug | 6.176 1.668 796 8.640 | 4.941 1.334 637 6.912 | 6.176 1.668 796 8.640 | 4.941 1.334 637 6.912 |
| Solceller Vindmøller Egenproduktion | 2.487 6.703 9.190 | 1.990 6.703 8.683 | 2.487 – 2.487 | 1.990 – 1.990 |
| Køb fra elnettet Salg til elnettet | 2.028 3.316 | 1.564 2.801 | 6.398 322 | 5.306 219 |
| VE dækket elforbrug | 68 % | 72 % | 25 % | 26 % |
| VE / elforbrug | 106 % | 126 % | 29 % | 29 % |
Tabellen demonstrerer, at der hverken i tilfældet med kombination af vindmøller på 3 MW og solceller på 2,0 MWp i case1 eller alene med solceller på 2,0 MWp er noget tab i form af relativt øgede totale omkostninger til el ved at medlemsandelen i energifællesskabet reduceres fra 100 % til 80 %. I case 1 er der snarere en mindre forbedring ved at egenproduktionen bedre dækker egenforbruget, mens der i case 3 er vil være tale om en lidt forringet økonomi i energifællesskabet.
Faseplan for etablering af energifællesskab Jungshoved
Etablering af et energifællesskab på Jungshoved har været igennem de første faser af etableringen, idet der er foretaget en kortlægning af energiforbruget og den eksisterende egenproduktion, det er undersøgt hvor der er mulighed for at placere egne vindmøller og der er gennemført beregninger, som kan give et beslutningsgrundlag for borgere, virksomheder og institutioner, der kan være medlemmer af energifællesskabet.
Der har også været afholdt borgermøder, hvor lokalforum har præsenteret ideerne med deltagelse af sagsbehandlere og politikere fra Vordingborg Kommuner samt netselskabet i området, Cerius. På disse møder har der været positiv tilslutning fra både borgere og politikere i kommunen til, at der skulle arbejdes videre med at undersøge grundlaget for at etablere et energifællesskab.
De næste elementer i processen frem mod etablering af et fuldt udbygget energifællesskab omfatter:
Det må overvejes, om det skal søges ekstern finansiering til rådgivning omkring flere af de anførte punkter, men der vil nok være behov for professionel rådgivning til større for udførelse af punkt 2, 3, 5 og 8.
Første fase af etablering af Energifællesskab Jungshoved
Den første fase af etableringen af et energifællesskab vil have de nuværende anlæg til produktion af vedvarende energi som grundlag. Ikke mindst for at skabe en trinvis udbygningsproces, hvor der opbygges erfaringer på grundlag af allerede foretagne investeringer.
Det vil svare til, at der skal fokuseres på punkterne 1, 3, 4 og 5 i den faseplan, der er skitseret i det foregående afsnit.
Det første skridt er at skabe opbakning til et energifællesskab ved at så mange som muligt melder sig ind i hvad der måske i første omgang kan være en forening, men egentlig også kan etableres som et andelsselskab, der reelt kan varetage opgaverne for energifællesskabets medlemmer.
Den næste opgave vil være – sikkert i første omgang ved valgt af pragmatiske løsninger – at etablere et samarbejde med en etableret elhandler og en servicevirksomhed, der kan stå for opgørelse af elproduktion og deling samt afregning af elforbrug til energifællesskabets medlemmer.
Denne servicevirksomhed bør ideelt kunne varetage opgaven med at etablere de målepunkter og den IT-baserede styring af forbrugsenheder, der skal til for at udnytte fleksibiliteten i varmepumper og elbilladere til fordel for energifællesskabet. Denne proces kan udbygges trinvis, så flere og flere varmepumper gøres egnede for ekstern styring med de API’er (elektroniske styringsenheder) og nettilslutninger, det kræver. Det samme gælder for styringen af ladning af elbiler, som mange eksisterende ladere til elbiler er forberedt for. Dette kan evt. ske ved et samarbejde med en virksomhed, der tilbyder elladning eller ved at sikre at laderne kan styres via den servicevirksomhed, som energifællesskabet entrerer med.
Dette arbejde vil give erfaringer, som kan danne grundlag for den videre udbygning af energifællesskabet.
For mange er begrebet “lokalt energifællesskab” sikkert pænt abstrakt og svært at få hold på. På mødet vil vi derfor gøre vores yderste for at fortælle, hvordan et lokalt energifællesskab vil gavne netop dig, og hvordan det kommer til at virke i praksis hos netop dig. Enten du i forvejen har solceller og måske også et batteri og en varmepumpe – eller du overvejer at investere i et solcelleanlæg. Eller om du måske “bare” gerne vil være med i fællesskabet og købe grøn strøm og måske trænger til at få udskiftet din nuværende varmekilde med en varmepumpe.
Samtidig er det også på dette møde, vi skal afgøre, om der overhovedet er tilstrækkelig opbakning hos jer til, at vi skal fortsætte arbejdet med at etablere et egentligt “Jungshoved Energi(fællesskab)”.
Den gode økonomi baserer sig på, at vi ejer og køber strøm fra både vindmøller og solceller, der producerer på forskellige tidspunkter på døgnet. Desværre viste det sig, at det ikke er klogt at overtage vindmøllerne i Stavreby, da de er i for dårlig stand. Så derfor bliver vi nødt til at få etableret én til to lidt større vindmøller på halvøen, hvilket godt kan lade sig gøre rent planlægningsmæssigt.
At få lov at opstille vindmøller tager dog flere år, og derfor arbejder vi med en model, hvor vi til en start etablerer et energifællesskab, som udelukkende deler solcellestrøm med hinanden og på den måde lærer, hvad det hele egentlig går ud på. Sideløbende vil vi så arbejde videre med at få tilladelse til at opstille én til to vindmøller i størrelsesordenen 1,5 MW.
Jungshoved har stolte traditioner for at gøre ting i fællesskab og føre nye, spændende initiativer ud i livet. Klimagruppen håber, at vi kan udvide paletten til også at gælde energiforsyningen!
Håber at se rigtig mange af jer til borgermødet!
Klimaudvalget
Carsten Vejborg fra Energitjenesten (tv) gav en grundig gennemgang af økonomi og teknik på Lokalforums møde forleden. Til højre chefkonsulent Karsten Kolle.
Torsdag den 18.9.2025
Hvis man vil have god økonomi i sit solcelleanlæg, skal det være dimensioneret, så det passer til éns el-forbrug og hvornår på dagen, man bruger mest strøm.
Det slog solcelle-ekspert Carsten Vejborg fra det uafhængige “Energitjenesten” fast med rimeligt store søm, da han mandag den 8. september gennemgik teknologi og økonomi i solcelleanlæg på et velbesøgt møde i Egnshuset Jungshoved Skole.
– Det er alfa og omega for at opnå en god økonomi, at man vælger den rigtige størrelse anlæg, således at man kan opnå så høj en samtidighed mellem forbrug og produktion som muligt, sagde han.
Det er nemlig sådan, at elproduktionen fra solcelleanlægget har højst værdi, hvis man bruger strømmen i sin egen husholdning, fordi man dér sparer både el-prisen, moms, afgifter og tarif-betaling til netselskabet, hvilket for tiden udgør i alt 2,25 kroner pr kWh (gennemsnitspris).
Mindre anlæg – større egetforbrug
Men man skal vel at mærke – ifølge de gældende regler for salg af solcelle-strøm til nettet – forbruge strømmen i samme øjeblik, som den bliver produceret. Derfor kan det være en god idé at installere sit solcelleanlæg på øst- og vestvendte tage, så solcellerne producerer om morgen og om aftenen, hvis det meste af éns elforbrug ligger dér. Alternativt kan man anskaffe sig et batteri til lagring af strømmen.
Carsten Vejborg illustrerede pointen om det passende anlæg med et regnestykke:
Hvis man anskaffer sig et anlæg på 4,3 kWp og har et el-forbrug på 4000 kWh (altså uden varmepumpe eller elbil) – så vil eget-forbruget ligge på 15-25 pct. uden batteri.
Hvis man derimod anskaffer sig et mindre anlæg på 2,1 kWp, så stiger egetforbruget op til 40-50 pct. af årsproduktionen – stadig uden batteri.
Hvis man både har varmepumpe og elbil (årsforbrug på 9.500 kWh) – så giver et anlæg på 10 kWp et egetforbrug på 10-20 pct., mens et mindre anlæg på 3,2 kWp giver op til 40-50 pct. egetforbrug – uden batteri.
Nul elafgift svækker solcelleøkonomien
Carsten Vejborg kom også ind på konsekvensen af, at regeringen vil fjerne el-afgiften de kommende to år – og måske endnu længere:
Omkring 40 personer deltog i mødet i Egnshuset om solcelleanlæg den 8. september.
– Det giver helt klart en dårligere økonomi for private solcelleanlæg, fordi man tidligere sparede elafgiften på den egen-producerede strøm. Det gør man jo så ikke mere, forklarede han og understregede, at man ikke ved, om afgiften vil komme tilbage efter de to år eller om den er forsvundet for evigt.
For et sydvendt anlæg på 4 kWp anlæg og et årsforbrug på 8000 kWh vil anlægget med elafgift give et årligt overskud på 1.400 kroner ved afskrivning af anlægsprisen over 15 år. Hvis man også køber et batteri på 5 kWp, bliver overskuddet på 5.100 kroner årligt.
Uden el-afgiften vil samme anlæg med samme forbrug og afskrivningsmønster give et årligt underskud på 40 kroner. Med et 5 kWh batteri vil der være en indtægt på 2.220 kroner pr år med samme afskrivningsperiode.
Batteri kan fordoble egetforbruget
Carsten Vejborg pegede på, at det bestemt kan være en god ide at tilkøbe et mindre batteri til sit solcelleanlæg, især hvis éns elforbrug primært ligger i de mørke timer. Med et moderne, AI-styret*) batteri kan man således både lagre solcellestrømmen og indkøbe billig strøm om natten, som man så kan bruge, når strømmen er dyr.
En tilhører supplerede med et praktisk eksempel fra sit hus i Bagsværd, der er forsynet med et solcelle-anlæg og et AI-styret 16 kWh batteri. Batteriet lagrer solcellestrømmen, køber billig strøm ind fra nettet og sælger også strøm tilbage til nettet, når strømprisen er høj:
– Vi bruger aldrig strøm fra nettet i den dyre kogespids (mellem 17 og 21); det klarer batteriet, og AI styringen fungerer perfekt, fortalte han.
Carsten Vejborg advarede dog om, at man ikke skal lade sig lokke til at købe et alt for stort batteri, fordi man regner med at tjene store penge på at sælge såkaldte systemydelser til elnettet:
– Jeg vurderer, at den meget høje betaling for levering af systemydelser, som vi ser i øjeblikket, ikke holder i længden, siger han.
OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO
Chefkonsulent Karsten Kolle fra Vordingborg Kommune gennemgik reglerne for opsætning af solceller i kommunen.
-Kommunen forhindrer jo folk i at tænke i alternative baner, fordi man vægter det arkitektoniske så højt.
Sådan lød det fra en frustreret borger i det propfyldte lokale i Egnshuset Jungshoved Skole da Karsten Kolle fra Vordingborg Kommune gav et overblik over kommunens regler for private solcelleanlæg.
Selvom de fleste solceller vil kunne monteres på taget uden tilladelse, så stod det i løbet af aftenen klart at lokalplaner visse steder på Jungshoved-halvøen kan sætte en kæp i hjulet for borgeres ønske om at bidrage til grøn omstilling med solceller på taget.
-Der er noget som ikke hænger sammen her. Bør kommunen ikke bare ændre de lokalplaner lidt ? lød det flere steder ved bordene.
Forældede lokalplaner
Mange lokalplaner er lavet, før solceller blev almindelige og en økonomisk efterspurgt grøn energikilde. Derfor er lokalplan-reglerne uens, uklare og kan virke ulogiske i dag.
I lokalplanen fra 1999 for Jungshoved By nævnes solceller således slet ikke. I Roneklint er en lokalplan fra 2014 omvendt ret detaljeret. Her præciseres det fx at solceller skal være antirefleksbehandlet og at solceller på et stativ, der ikke følger tagets hældning, ikke er tilladt.
I strid med landsby-udtrykket
I landsbyen Stavreby er lokalplanen endnu mere restriktiv. Lokalplanen fra 1999 forbyder nemlig opsætning af solfangere. Og selvom solfangere er noget ganske andet end solceller (solfangere bruger solen til at opvarme vand, mens solceller laver strøm) så sidestiller Vordingborg kommune altså de to typer anlæg.
– Vi følger lokalplanen, hvis formål er, at bevare det kulturhistoriske udtryk og oprindelige landsbymiljø. Og så skelner vi ikke mellem om det er solfangere eller solceller, der vil forandre landsbyens udtryk, forklarede kommunens Chefkonsulent Karsten Kolle.
Og afslaget falder angiveligt prompte, hvis man søger om at sætte solceller op. En borger fra Stavreby fortalte om en ansøgning, som omgående blev afvist af Vordingborg kommune – selvom at solcellerne skulle placeres på en tagside, der vendte væk fra landsbyens offentlige vej og derfor ikke ville være synlig.
Politisk hjælp på vej?
På et spørgsmål fra en deltager på solcellemødet om muligheden for at få ændret på de restriktive og efter hans mening utidssvarende lokalplaner, svarede Karsten Kolle:
– Hvis en gruppe borgere, f.eks. i en landsby eller grundejerforening, ønsker en forældet lokalplan revideret for at åbne op for solceller, kan de rette henvendelse til kommunen.
Og der er politisk velvilje til at kigge på lokalplanerne, forklarede formand for Vordingborgs Klima-og Teknikudvalg, Anders Andersen (Soc.dem.), som også gæstede mødet i Egnshuset.
-Sidst vi i udvalget drøftede solceller var i forbindelse med opsætning i Præstø bykerne, omkring torvet. Her er der besluttet et forbud. Men derudover er der i Klima-og Teknikudvalget stor tilslutning til solceller. Jeg er derfor ikke i tvivl om at vi vil være positive i forhold til at ændre lokalplaner, som ikke indrettet efter de nye samfundsstrukturer, sagde udvalgsformand Anders Andersen.
De fleste kræver ikke tilladelse
Bor man et sted uden restriktive lokalplaner er vejen til solceller betydeligt lettere, forklarede chefkonsulent Karsten Kolle.
En byggetilladelse er som udgangspunkt ikke nødvendig, hvis blot solcellerne følger tagets hældning. Ændrer man tagets konstruktion, kræves der dog tilladelse.
Vil man hellere have solceller på jorden, skal der altid en byggetilladelse til. Fritstående anlæg i landområder skal placeres tæt på ejendommens bygninger, og det kan være svært at få tilladelse nær strandbeskyttelses områder.
Når forarbejdet er gjort og solcellerne er placeret minder Karsten Kolle om tre ting, man skal huske:
BBR-registrering – anlægget skal indberettes til Bygnings- og Boligregistret.
Forsikring – dit forsikringsselskab skal vide, at du har fået solceller.
Elselskab -husk at informere dit elselskab om, at du nu producerer el.
ooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooo
Der er ingen konflikt mellem private solcelleanlæg og et energifællesskab. Tværtimod, forklarede civilingeniør og rådgiver, Ulrik Jørgensen.
Hvis rigtig mange anskaffer sig private solcelleanlæg på Jungshoved – hvad betyder dét så for planerne om at etablere et lokalt energifællesskab på halvøen?
Det spørgsmål kunne Ulrik Jørgensen, civilingeniør, Ph.D. og rådgiver i energifælleskaber give et meget klart svar på som 3. taler på et velbesøgt møde i Egnshuset den 8. september om teknologi og økonomi omkring solceller:
– Private solcelleanlæg er grundlæggende en fordel både for den enkelte borger og for et potentielt fællesskab, også selvom regeringen fjerner elafgiften, sådan som den har planer om, sagde han.
Han forklarede, at en fjernet elafgift godt nok vil reducere den direkte økonomiske gevinst for private ejere af et solcelleanlæg, men at det samtidig skaber en ny fordel for fællesskabet, da man nu kan dele overskudsstrøm uden at skulle betale el-afgift. Elafgiften ligger pt på 90 øre pr kWh.
Ulrik Jørgensen er – takket være midler fra EU og Landdistriktspuljen – hyret til at rådgive en arbejdsgruppe under Lokalforum Jungshoved, som er i gang med at undersøge muligheden for at etablere et lokalt energifællesskab på Jungshoved-halvøen.
Han forklarede også, at den massive udbygning af store, kommercielle solcelleparker har presset sommerpriserne på el ned i dagtimerne, men at denne udvikling forventes at bremse op.
For private investorer betyder det, at den økonomiske fordel ved solceller ikke er så stor som for få år siden, og at det er afgørende at dimensionere sit anlæg korrekt (se indlæg fra Carsten Vejborg).
– De økonomiske vilkår omkring solceller gør det mere interessant at investere i et lille batteri. Dette gør det muligt at gemme strøm fra middagstimerne til den sene på eftermiddagen (“kogespidsen”), hvor elprisen typisk er høj, påpegede han.
Ulrik Jørgensen gennemgik også kort de tre grundpiller i et lokalt energifællesskab. Det er en organiseret sammenslutning (f.eks. et andelsselskab), der bygger på tre centrale principper:
1. Egen Produktion: Fællesskabet investerer i og driver lokale produktionsanlæg. For at sikre en jævn forsyning året rundt er det ideelt at kombinere solceller (som producerer mest om sommeren) med vindmøller (som ofte producerer mere om vinteren).
2. Deling: Medlemmerne deler den lokalt producerede strøm. Dette giver dem, der ikke selv kan have solceller, adgang til billig, grøn strøm, og ejere af anlæg kan afsætte deres overskudsproduktion i lokalområdet.
3. Balancering: Dette er energifællesskabets helt store styrke. Ved at agere som en samlet enhed med et mere forudsigeligt forbrugsmønster, kan fællesskabet intelligent styre fleksible enheder for at tilpasse forbruget til produktionen.
Fleksible enheder er for eksempel varmepumper og tilhørende varmtvandsbeholdere samt elbiler.
– Denne fælles styring af fleksibilitet er nøglen til at minimere indkøb af dyr strøm fra det overordnede elnet, og vi forventer, at omkring halvdelen af den økonomiske gevinst i et energifællesskab kommer fra denne lokale balancering, sagde han.
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Har du allerede solceller eller går du og overvejer, om du skal etablere et solcelleanlæg på dit tag – så trænger du sikkert til at få besvaret en masse spørgsmål i dén anledning. Det kan du få på et møde i Egnshuset Jungshoved Skole, Østlokalet:
Mandag den 8. september kl. 19.
Det er Klimaudvalget under Lokalforum, der inviterer til mødet, og vi har bedt en uvildig ekspert fra Energitjenesten om at give os en masse viden om økonomi og klimagevinst ved de stadig billligere solceller – både med og uden batterIanlæg.
Samtidig vil vi også fortælle om, hvordan dit private solcelleanlæg kan indgå i et kommende energifællesskab og ligefrem være en fordel for fællesskabet…
Vel mødt!
Fredag den 28.2.2025
Fredag den 17. januar havde vi i arbejdsgruppen vores første møde med civilingeniør Ulrik Jørgensen (billedet ovenfor tv.) – i business-sprog vil man sikkert kalde det et “kick-off”møde 😉
Her aftalte vi en køreplan for hans arbejde med forundersøgelsen, og 1. februar gik han så igang med at indsamle tal om aktuelt og kommende elforbrug på halvøen, om elnettets indretning og med at kigge på de muligheder, der er for at dække elforbruget med solcelle- og vindmøllestrøm. Altsammen for at vi kan blive mere konkrete på, hvordan Jungshoved Energifællesskab skal strikkes sammen – og hvordan økonomien i projektet kommer til at se ud.
Samtidig besluttede vi at få undersøgt, hvordan de to ældre vindmøller i Stavreby har det, og om det eventuelt kunne være smart at lade energifællesskabet købe dem til en start, så vi har noget vindkraft at trække på.
Vi hyrede en yderst erfaren vindmøllekonsulent, Strange Skriver, som den 5.2. besigtede begge vindmøller, og han var meget klar i sin dom: Jeg kan (således) fra et teknisk og økonomisk synspunkt ikke tilråde at købe disse vindmøller.
Arbejdsgruppens næste møde med Ulrik Jørgensen bliver mandag den 10. marts, hvor vi skal have overblik over de grunddata, som skal danne basis for det videre design af energifællesskabet. Og hvor vi skal diskutere, hvordan vi skal skaffe noget vindkraft til energifællesskabet.
Vi har netop fået besked fra Landdistriktspuljen om, at de har bevilget resten af de penge, vi skal bruge til forundersøgelser af et lokalt energifællesskab på Jungshoved! 👏👏👏 Så efter nytår sætter vi vores rådgiver igang med arbejdet!
Med denne optur ønsker vi i arbejdsgruppen alle en rigtig god jul og et godt nytår! 🎉🎉🎉
Vi ‘høres ved’ i 2025!
Mandag den 2.12.2024
Arbejdsgruppen besøgte forleden Sydstevns Energifælleskab, hvor man er nået langt med at finde ud af, hvordan man rent praktisk skal dele strøm mellem medlemmerne
Ét af de centrale elementer i et lokalt energifællesskab er, at medlemmerne sammen køber strøm fra egne vindmøller og solceller, og at det skal ske til en lavere pris pr kWh set henover året, end hvad man kan købe strømmen for på elmarkedet.
Men holder dét vand og hvordan pokker skal det gå til i praksis?
Det spørgsmål er Sydstevns Energifællesskab kommet lidt tættere på at kunne svare på, og derfor kørte vi i arbejdsgruppen forleden til Rødvig for at besøge daglig leder Sten Mortensen.
I øjeblikket har Sydstevns Energifællesskab – som officielt blev stiftet den 30. januar 2024 – 120 andelshavere, som hver har betalt 2000 kroner én gang for alle for at blive medlem af fællesskabet.
Af de 120 andelshavere har 48 givet elhandler-firmaet, “Strømfordel” – som Sydstevns Energifællesskab nu samarbejder med – adgang til deres elforbrugsdata fra 2023.
På den måde kunne man se, hvordan produktionen på andelshavernes solceller og fra en enkelt vindmølle passer sammen med de 48 andelshaveres elforbrug.
Gennemgangen viste, at strøm fra egne energianlæg forsynede forbrugerne i 57 pct. af tiden, når de brugte strøm som de plejede.
– Det er et overraskende højt tal, og det betyder jo, at vi kun skal ud at købe 43 pct. af strømforbruget på elmarkedet, påpeger Sten Mortensen.
Rent praktisk er det “Strømfordel”, der som elhandler indkøber den manglende mængde strøm på vegne af fællesskabet. Det sker på den nordiske elbørs, Nordpool.
Andelshaverne i Sydstevns Energifællesskab har endnu ikke aftalt, hvad strøm fra egen vind og sol skal koste.
Ejere af solceller får idag maksimalt 25 øre pr kWh for deres overskudsstrøm, mens strøm fra vindmøllen er lidt mere værd.
Men Sten Mortensen mener bestemt, at det er muligt at finde en pris for indkøb af vindmølle- og solcellestrøm, som er mindst lige så god som markedsprisen – samtidig med at andelshavernes pris for strøm til egent forbrug bliver lavere end markedsprisen.
Til sammenligning ligger prisen for timeafregnet strøm, købt hos en almindelig elhandler, for tiden på cirka 70 øre pr kWh ex. moms. Hvis forbrugeren ønsker en fast pris over 6 måneder, skal man i dag betale 104 øre pr kWh.
Som nævnt viste gennemgangen af andelshavernes data en selvforsynings-grad over året på 57 pct.. Men graden af selvforsyning kan sandsynligvis komme endnu højere op, når man begynder at styre elforbruget hos andelshaverne mere aktivt efter, hvornår vinden blæser og solen skinner.
Netop automatisering og styring af forbrug og produktion i et lokalt energifællesskab har indtil videre været en lidt øm tå for hele energifællesskabs-bevægelsen, da teknologien endnu ikke er fuldt udviklet.
På Sydstevns håber man dog på at kunne indgå et samarbejde med et lovende, fynsk firma, “Optilogic”, som mener at kunne løse denne styrings-opgave.
Og hvis alt går vel, vil man i Sydstevns Energifællesskab i praksis kunne begynde at dele strømmen mellem alle de 120 andelshavere fra 1. april 2025.
Inden da skal fællesskabet gerne have rekrutteret endnu flere af områdets 1.917 husstande som andelshavere. Det er bestyrelsens mål at nå op på 250 andelshavere – altså en fordobling af det nuværende antal – da det vil sænke administrationsomkostningerne pr. andelshaver markant.
– Vi skal have aktiveret vores lokale ambassadører og med de nye tal i hånden have dem ud at hverve nye andelshavere, siger Sten Mortensen.
Arbejdsgruppen på besøg hos Sten Mortensen (tv) på Sydstevns. Mod højre er det Torben Svane og Jørgen Hein fra Arbejdsgruppen, mens undertegnede, Sanne Wittrup, er fotograf. ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………..
Onsdag den 18.9.2024
Med 70 fremmødte deltagere – heriblandt 10 kommunalpolitikere – var der linet op til et livligt dialog/borger-møde i gymnastiksalen på Egnshuset om perspektiverne i at deles om el fra sol og vind i et lokalt energifællesskab.
På Sydstevns har man netop etableret sådan et energifællesskab, Sydstevns Energifællesskab a.m.b.a, og dén proces fortalte daglig leder Sten Mortensen om. Han fortalte både om udfordringer og om succes’er, for det ER et stort projekt at få sådan et energifællesskab op at stå, men i Sydstevns Energifællesskab regner med at kunne begynde at dele grøn strøm mellem andelshaverne på forsøgsbasis allerede fra oktober måned.
Rådgiver og civilingeniør Ulrik Jørgensen gav et overblik over mulighederne for grøn elproduktion og -forbrug på Jungshoved. På opfordring lavede han en meget foreløbig beregning af, at vi har brug for én større vindmølle på 2 MW samt solceller, der fylder cirka 7.500 kvadratmeter, hvilket svarer til mellem 6 og 7 parcelhusgrunde, for at kunne forsyne os selv her på Jungshoved.
De fremmødte politikerne var generelt meget positive overfor ideen om at etablere et lokalt energifællesselskab, og flere af dem udtrykte også støtte til ideen om at omstille Egnshusets varmesystem fra olie til el.
Efter mødet havde knap 20 personer skrevet sig på en liste som interesserede i at følge det videre arbejde med et lokalt Energifællesskab.
Fakta:
I et lokalt energifællesskab ejer og driver områdets beboere vindmøller og solceller og forbruger deres egen strøm til varmepumper, transport (elbiler) og til almindeligt elforbrug.
Som medejere sikres borgerne grøn el til en fast, lav pris – og eksisterende produktionsanlæg kan indgå i fællesskabets pulje af grøn produktionskapacitet.
Hvis du har lyst til at modtage direkte orientering i din indbakke om vores arbejde med projektet, så skriv dig på under fanen “Tilmeld” i menuen foroven.
Referat af dialogmøde 9.9. 2024 i Egnshuset Jungshoved Skole
Sanne Wittrup fra Lokalforums bestyrelse og arbejdsgruppen bag indkaldelse til mødet orienterede om, hvorfor de mener, at et lokalt energifællesskab på Jungshoved vil være en god idé – og hvad der er sket indtil videre.
Et møde for to år siden satte gang i overvejelserne omkring et fælles jordvarmeanlæg i Jungshoved By. Men dette projekt er nu sat midlertidigt på pause – dels fordi konkurrencen fra de individuelle varmepumper er hård, og dels fordi Vordingborg Kommune har meddelt, at de ikke har penge til at finansiere omstillingen fra olie til el i Egnshuset, som er én af de store varmeaftagere i projektet.
Nu vil arbejdsgruppen så i stedet tage fat om den anden del af energifællesskabet, nemlig fælles produktion og deling af grøn strøm – det være sig fra eksisterende solceller og vindmøller eller fra nye anlæg, og hun opfordrede tilhørerne til at skrive sig på de fremlagte lister, hvis man gerne vil følge arbejdet med at oprette et lokalt energifællesskab.
Daglig leder Sten Mortensen fra Sydstevns Energifællesskab (SE) gav en grundig status på arbejdet med at etablere et energifællesskab for de 1917 husstande på Sydstevns, hvoraf mere end halvdelen klarer deres varmeforsyning med gas, olie eller træ-piller.
Sten Mortensen var selv kommet ind i arbejdet i maj 2023 til den stiftende generalforsamling i foreningen Sydstevns Energifællesskab, men det er en lokal landmand Carl Skou, der har taget initiativ til projektet efter at have hørt om fænomenet energifællesskaber først på året i 2023.
Foreningen Sydstevns Energifællesskab (SE) etablerede sig snart med hjemmeside og Facebook-side og skaffede sig hurtigt nogle penge fra LAG og fra Andel til at få regnet på, hvad der skal til for at forsyne området, og hvad det kommer til at koste.
Disse beregninger blev fremlagt på et meget velbesøgt borgermøde i september sidste år og igen den 28. november, hvor folk kunne skrive sig på som interesserede, hvad 450 har gjort. Af dem har 250 meldt sig ind i foreningen og betalt kontingent.
Desværre er interessen stagneret på dette niveau. SE fik lov af kommunen til at sende mødeindkaldelse ud via e-boks, hvilket nok har været med til at sikre et stort fremmøde.
SE har indrettet sig med en ambassadør-ordning, hvor en person i hver af de 11 landsbyer promoverer energiselskabet, som både omfatter at deles om den grønne strøm OG at etablere fælles varmeforsyning dér, hvor det giver mening.
Forundersøgelsen viste, at energifællesskabet vil kunne producere strøm til 55 øre pr kWh, og varme til 23.500 kroner årligt (i 2023-priser )for et standard-hus på 130 kvm. Det er en besparelse på 16 pct. på strøm-prisen i forhold til markedsprisen, mens besparelsen på den fælles varme afhænger af, hvilken varmekilde, man har i forvejen…
Forundersøgelsen viste også anlægsomkostninger for fælles varmeforsyning på mellem 205 og 257 mio. kroner alt efter tilslutningen – og anlægsomkostninger til sol og vind på mellem 119 og 158 mio. kroner.
30. januar 2024 stiftede man så selve Sydstevns Energifællesskab som et andels- selskab med begrænset ansvar (AMBA) og fastsatte andelsindskuddet på 2000 kr.. Der var forhåndsaccept om deltagelse fra 120 andelshavere.
“Det blev vi rigtig glade for – og derfor orker vi at gå videre med projektet!” påpegede Sten Mortensen
På varmesiden har man stiftet Sydstevns Fjernvarmeselskab AMBA, og et jordvarmeanlæg er projekteret i Havnelev-Skørpinge til 99 husstande. Cirka 30 deltog i generalforsamlingen og 13 husstande har givet forhåndsaccept på at deltage i varmeprojektet.
Men på grund af et nyt lovforslag fra Klima-, Energi og Forsyningsministeriet – der siger, at termonet IKKE hører under varmeforsyningsloven – må man skyde projektet. Økonomien kan nemlig IKKE hænge sammen uden en kommunegaranti (som kommunen ikke må give, hvis der ikke er tale om kollektiv varmeforsyning).
“Det er noget værre rod og sætter os i en meget vanskelig situation,” sagde Sten Mortensen!
Siden 2023 er der også sket det, at de individuelle varmepumper er faldet voldsomt i pris, således at varmeprisen i 2024 nu er ens på fælles jordvarme i Skørpinge-Havnelev (ved 66 pct. tilslutning) og en individuel luft/vand varmepumpe, nemlig 15.800 kroner i årlig udgift i for et standard-hus på 130 kvm.
Sydstevns Energifællesskab fik midt på denne sommer tildelt næsten 1,3 mio. kroner fra Landdistriktsmidlerne til den videre udvikling af energifællesskabet under overskriften “Flere fyrtårne på Stevns – fællesskaber for el og varme, drevet af et Energifællesskab”.
Ud over at ansætte Sten Mortensen som daglig leder på halv tid, så skal pengene bruges til at følge fire forskellige udviklingsspor:
SE har otte meget stærke partnere tilknyttet fyrtårnsprojektet, blandt andet Stevns Kommune, en lokal vindmølle-ejer, Region Sjælland, Merkur Klimafond og et par efterskoler/højskoler.
Region Sjælland driver en institution på Stevnsfortet, og de har besluttet at udfase naturgas i 20256. Regionsrådet vil vurdere, om et fælles jordvarme-anlæg sammen med naboerne kan være den bedste løsning, så måske kan dét sikre en bedre økonomi i et af varmeprojekterne.
Som noget meget konkret vil man også allerede her i efteråret starte på et forsøg med at dele strøm fra de eksisterende solceller og vindmøller mellem de 120 andelshavere. Man vil afprøve en ny softwareplatform, udviklet af firmaet “StrømFordel”, således at man kan finde den korrekte pris for strømmen, og der kan skabes korrekte fakturaer til afregning andelshaverne imellem.
“Vi regner med, at vi selv skal producere 65 pct. af andelshavernes elforbrug og købe de 35 pct. Sådan kan det bedst betale sig, og vi håber og regner med, at netop dette forsøg vil kunne lokke flere andelshavere med,” forklarede Sten Mortensen.
SE skal nemlig have flere andelshavere med end de 120 – ellers hænger det ikke sammen med fordeling af de ret store administrationsomkostninger, der er. Ifølge Sten Mortensen skal der være mindst omkring 300 andelshavere..
Sideløbende med dette vil man starte planlægning for opsætning af sol og vind i det åbne land – forhåbentlig kan solcellerne opsættes i 2026 og en vindmølle i 2027.
Lokale energifællesskaber er stillet i udsigt, at vi skal slippe med en lavere net-tarif, fordi vi sparer samfundet for dyr udbygning af elnettet – men endnu er der ikke noget konkret på vej for energifællesskaber som SE..
Sten Mortensen afsluttede med at opsummere nogle af de udfordringer, som man støder ind i, når man vil dele sol og vind i et energifællesskab:
På et spørgsmål fra salen forklarede Sten Mortensen, at den økonomiske gulerod i sådan et projekt er en lavere elpris ( inklusive rabat på netbetalingen) og muligheden for at styre elforbruget i fællesskab, hvilke også vil give en lavere elpris…
Ulrik Jørgensen indledte med at gøre opmærksom på, at etablering af nye vedvarende energianlæg stort set er gået i stå i Danmark – bortset fra nogle store solcellemarker rundt omkring – selvom vi mere end nogensinde har behov for at gøre noget for klimaet.
Han mener, der i ekstrem grad mangler borgerinvolvering i den grønne omstilling, og at netop lokale energifællesskaber kan være med til at sikre den grønne omstillingen og samtidig styrke landbyernes fællesskab og øge værdien af vores ejendomme.
Forsyning med el og varme er et oplagt indsatsområde for landområderne og samtidig er der gode mulighederne for at etablere vedvarende energi-anlæg netop her. Men det kræver stort lokalt engagement at styrke fællesskabet og skabe ejerskab med et langsigtet perspektiv.
Ulrik Jørgensen ridsede kort vilkårene op for et lokalt energifællesskab:
Den økonomiske fordel ved et lokalt energifællesskab er tre ting:
For samfundet ligger besparelsen i at man undgår dyr netudbygning. Derfor skulle der egentlig være udviklet en model for rabat på net-tariffen, men den, der er udviklet indtil videre, egner sig ikke til Lokale energifællesskaber, men kun til små villaveje, påpeger Ulrik Jørgensen.
Figuren viser bestanddelene af et energifællesskab, hvor alle medlemmer har en virtuel måler, og hvor køb (og salg) af strøm udenfor energifællesskabet sker ét samlet, virtuelt punkt.
Vedr. vindmøller og solceller: Man skal tilstræbe 80 pct. vindmølleproduktion og 20 pct.
solcellerprodukion for at kunne sikre så meget selvforsyning som muligt. Eksisterende solcelle-anlæg kan godt være med (og man kan stadig bruge sin egen solcellestrøm direkte først)
Man kan evt. være del af et større kommercielt anlæg, hvor fællesskaber køber sig ind, og så skal der tages hensyn til naturværdier og placeringsmuligheder. Kritikken af
vindmølleprojekterne startede først i 1990’erne – fordi folk mistede kontrol over udbygningen, der gik over til at blive drevet af store firmaer…
Kapacitet skal være 130 pct. af det samlede forbrug. Hvad skal der til på Jungshoved. En meget løs “servietberegning” på, hvad der skal til af sol og vind for at forsyne de 500 husstande og institutioner på Jungshoved, siger:
Én vindmølle på 2 MW eller flere mindre 1,5 MW peak solceller
Vi skal senere se meget mere præcist på, hvordan det hele skal indrettes …
Spørgsmål: Hvad gør man på de tidspunkter, hvor solen ikke skinner og vinden ikke blæser? Eller om sommeren, når der er masser af solcellestrøm?
Ulrik Jørgensen: Så køber man strøm til dyre penge fra nettet, men hvis man har en god styring og bruger elbiler mm., så kan man undgå at købe altfor meget, når strømmen er hundedyr – eller sælge, når man ikke får noget for strømmen…
Man kan ikke lave fuldstændig ø-drift med sol og vind, så skal man have en bio-generator eller lignende..
Varmepumper kan styres, så de bruger el, når den er tilgængelig eller billig – og det samme kan en fælles varmeforsyning fra jordvarme, som er en fordel for den samlede energi-effektivitet. Varmeselskab kan evt. organiseres som et selvstændigt selskab, men så er der usikkerheden omkring varmeforsyningsloven, som Sten også nævnte..
Elbiler er rigtig gode at have med, fordi batterierne i bilerne har stor kapacitet og dermed kan fungere som el-lager, dække forbruget i spidslastperioder og opsuge strømmen, når den er billig. Stationære batterier er langt dyrere, og derfor er det fornuftigt først at bruge kapaciteten i bil-batterierne, før man investerer i de stationære batterier.
Kommunen har flere roller, som i nogen tilfælde kan spænde ben for hinanden. De er planmyndighed for alle kommunens borgere (og skal tage hensyn til naturværdier, biodiversitet, lavbundsjorde osv.) ved afgørelser om etablering af VE-anlæg.
Men de har også ret til at støtte egne institutioner som deltagere i et energifællesskab – og må gerne bruge deres institutioner som en måde at pushe et energifællesskab med – for eksempel via deltagelse i en fælles varmeforsyning.
Endelig kan kommunerne fremme og promovere energifællesskaber i forbindelse med ansøgninger fra kommercielle operatører…
Hvad er energifællesskab IKKE er: Et lokalt ejet vindmøllelaug, der fungerer på kommercielle vilkår, er ikke et energifællesskab, fordi laug’et ikke har forbrug, og en indkøbsforening for el har ingen produktion og er derfor heller ikke et energifællesskab.
Ulrik Jørgensen henviste til sidst til diverse materialer, der findes på hjemmesiden: www.enerhgifaellesskaber.dk eller på wwww. termonet.dk.
Poul A. Larsen, klima- og teknikudvalget Socialdemokratiet:
Vi er meget positive overfor energifællesskaber og mener, at kommunen skal gå ind – via sit ejerskab til Egnshuset – og tage en ejerandel i energifællesskabet og omstille oliefyret til vedvarende energi. Vedr. kommunegaranti, så er det ene og alene kommunen, der skal beslutte, om man vil give kommunegaranti til sådanne energifællesskaber, og jeg formoder da også, at Vordingborg Kommune vil være med til en form for kommunegaranti til nogle anlæg ude i vores lokalområde.
Jesper Adler, Konservative: Energifællesskaber ude omkring det er jo den måde, vi kan arbejde sammen på i landområderne. Det er jo ikke alle steder, vi kan lave fjernvarme, måske kan det lade sig gøre her med et termonet herude. Vi har hørt meget i dag – er der mulighed for at lave et energifællesskab her, ja det er her måske, og så er der omstilling af skolen, som I har spurgt til, og det skal vi jo ta’ med ind i vores samlede overvejelser.
Jeg var med til mødet for to år siden, hvor kommunekassen lukkede eftertrykkeligt lige efter. Nu er situationen en lidt anden, så jeg håber, vi kan være med til at lave ét eller andet med hensyn til skolen.
Peter Ole Sørensen, Venstre (klima- og teknikudvalget): Vi synes, lokalt engagement i den grønne omstilling er supergodt og kan sikre en mere behersket og decentrale udbygning med vedvarende energi end de store anlæg, som bliver plastret op rundt omkring for tiden. Vedr. omstilling af Egnshusets varmeforsyning, så skal man se på, hvad det koster og så skal fælles-projektet ikke afhænge af skolen her, for vi kan ikke vide, om den bliver ved med at eksistere som kommunalt egnshus.
Mette Gerdøe, løsgænger: Jeg tror ikke, at nogen synes at den grønne omstilling IKKE skal ske – og fællesskaber er jo det, der bærer vores samfund. Så kan man lave et energifællesskab, vil jeg selvfølgelig se positivt på dét. Riget fattes penge, så vi må tage energifællesskaberne med i de overvejelser vi gør os henad vejen.
Else-Marie Langballe Sørensen, SF: Vi bakker meget op om etablering af lokale energifællesskaber, men har ellers intet at tilføje..
Jørgen Svendsen, Jungshoved: Skal Vordingborg være selvforsynende med VE i 2030 ligesom Stevns?
Jesper Adler: Vi har en 2030 plan, og med de VE-anlæg, som vi regner med at få stillet op, vil vi blive mere end selvforsynende i 2030. Hvis de to power-to-x anlæg på Masnedø bliver til virkelighed, kan vi ikke mere forsyne os selv. De to projekter har behov for virkelig meget grøn strøm – 8 GWh – og de to projekter må så finde andre steder at købe deres grønne strøm – måske med en direkte ledning fra en havmøllepark.
Ulrik Jørgensen, rådgiver: PtX projekter er udfordrende, fordi energiforbruget er SÅ stort. Jeg mener, at kommunerne bør adskille de basale behov for vedvarende energi til almindeligt el og varme i kommunen – og de store projekter og deres elforbrug. Man risikerer, at de store projekter kommer til at blokere for udbygningen til det basale behov..
Jørgen Svendsen, Jungshoved Lokalforum: Spørgsmål til Ulrik: Hvor meget fylder de ve- anlæg, som – ifølge din meget forløbige serviet-beregning – kan dække forbruget på Jungshoved?
UJ: Hvis man sætter én 2 MW vindmølle op, så vil den være over 100-120 meter i højden. Hvis man i stedet sætter 2-3 vindmøller op, kan de nok holdes under 80 meter.
Vedr. solceller, så vil de fylde cirka 7.500 kvadratmeter.
Tilhører: Hvor mange energifællesskaber er der planer om rundt omkring?
10-15 projekter igang rundt omkring i landet – ingen, der er rigtig igang med både delt produktion og delt køb og salg . Ulrik mener, at om et års tid vil der være flere energiselskaber igang…
Jørgen Hein: Kan vi koble os på et større vindmølleprojekt i nabolaget? Ja, siger UJ, hvis projektet er indenfor det samme net..
Nikolaj Reichel, Soc-dem.: Jeg oplever meget positiv modtagelse af ideen om energifællesskaber. Brug tagene til solceller og husk, at stabil, lokal energiforsyning også er et spørgsmål om forsyningssikkerhed.
UJ: Sådan begynder Energistyrelsen heldigvis også at tænke på energifællesskaberne….
Kristian Knudsen: Utroligt positivt at energistyrelsen går ind i den decentrale tanke ud fra et forsyningsmæssigt perspektiv! Husk at skrive jer på sedlerne!
Tak for i aften !
Torsdag den 22.8.2024
På halvøen Jungshoved er der tradition for samarbejde og nye løsninger – som etablering af Folkeparken, drift af delebilen “Frøen” og overtagelse af den gamle skole, der i dag er et meget benyttet aktivitetshus.
Nu vil vi også gerne tage ejerskab til elforsyningen på halvøen og gøre den så grøn som muligt til gavn for klimaet og borgernes pengepung. Vi vil nemlig etablere et lokalt energi-fællesskab, hvor vi sammen ejer og driver både nye og gamle vedvarende energianlæg på Jungshoved – og forbruger den grønne strøm derfra i egne jordvarmeanlæg, varmepumper, elbiler og til almindeligt elforbrug.
Derfor afholder vi et borgermøde under overskriften “Lad os deles om den grønne energi”. Alle på Jungshoved kan være med, så kom og hør om mulighederne:
Mandag den 9. september kl. 19-21 i gymnastiksalen på Jungshoved Skole.
Her kan du blandt andet møde daglig leder Sten Mortensen fra Sydstevn, hvor de allerede er godt igang med at etablere et lokalt energifællesskab – og dét vil han fortælle om.
Vi giver status på det fælles varmeprojekt, som desværre er sat på pause – og så vil vores rådgiver, civilingeniør Ulrik Jørgensen opridse de tekniske mulighederne for at producere og forbruge grøn strøm på en effektiv måde her på Jungshoved.
Vi har også inviteret kommunalpolitikerne til mødet for at de kan give et bud på, hvordan de vil støtte initiativer som vores. Herunder om de er klar til at skaffe penge til at udskifte oliefyret på Jungshoved skole med jordvarme eller varmepumpe.
Vel mødt!
Mvh Sanne Wittrup,
Klimaudvalget, Jungshoved Lokalforum
Mobil 24452702
Dagsorden for mødet ser således ud:
2) Kort oplæg om, hvad et lokalt energifællesskab er, og hvorfor vi gerne vil etablere ét her på Jungshoved (Sanne Wittrup, Jungshoved Lokalforum)
3) Daglig leder Sten Mortensen fra Sydstevns Energifællesskab fortæller om deres arbejde og erfaringer med etablering af et lokalt energifællesskab på Sydstevns. Spørgsmål til Sten…
Pause
4) Hvilke muligheder har vi her på Jungshoved for at producere grøn strøm og forbruge det på en effektiv måde? (Rådgiver Ulrik Jørgensen) Spørgsmål til Ulrik
5) Hvordan vil kommunalpolitikerne støtte op om energifællesskaber i Vordingborg Kommune – herunder om de vil være med til at skaffe penge til omstilling af energiforsyningen på Egnshuset Jungshoved Skole? (Ordet frit for de deltagende politikere)
Fri debat i salen.
Opsummering og afslutning..
……………………………………………………….
Mandag den 6. juni 2024
Den afgørende runde for tilmelding til det fælles jordvarmeprojekt i Jungshoved By har vist, at der ikke er tilslutning nok til at realisere projektet med det prisniveau, som termonet-løsningen kunne tilbyde deltagerne.
I alt var 16 boliger + Egnshuset oprindelig interesseret (heraf er de 12 boliger ejet af Vordingborg Boligforening), men tre af de større huse har nu meldt fra på de konkrete tal, fordi de mente, at den fælles løsning vil blive dyrere for dem end en individuel varmepumpe-løsning eller eksisterende pillefyr (med lang levetid tilbage).
Samtidig har Vordingborg Kommune (som ejer Egnshuset) meddelt, at de IKKE umiddelbart har penge at investere i omlægning af Egnshusets oliefyrede varmeanlæg. Dog overvejer administrationen at prøve at få godkendt en bevilling til projektet politisk, men det kan tidligst ske efter sommerferien.
Med et frafald, der svarer til over halvdelen af varmegrundlaget i projektet, ser vi desværre ikke anden udvej end at sætte hele projektet på pause. Indtil videre på ubestemt tid…
Læs evt. mere under fanebladet Fælles Varme
Torsdag den 21.3.2024
På et møde på skolen onsdag den 13.3. 2024 blev knap en snes beboere og/eller repræsentanter for tilsammen 21 boliger samt Egnshuset Jungshoved Skole enige om at fortsætte med at realisere det fælles jordvarmeprojekt i Jungshoved By.
Projektet, som vi nu går videre med, er langt mindre – og faktisk noget billigere – end det store projekt, der omfattede hele Jungshoved By samt husene ud til forsamlingshuset. En rundspørge til beboerne i december og januar viste dog for lille tilslutning til dette projekt. Nogle takkede nej pga prisen, men mange havde købt sig en varmepumper eller var tæt på. Og rent klimamæssigt er det jo rigtig fint!
Læs mere under fanebladet Fælles Varme
29.12.2023:
Jungshoved Lokalforum har kort før jul fået bevilget 62.500 kroner fra puljen til udvikling af landdistrikterne (LAG midler), som stammer fra EU. Pengene skal gå til undersøgelse af, hvordan et energifællesskab for borgerne på Jungshoved kan indrettes.
I et lokalt energifælleskab ejer borgerne selv de grønne energianlæg og producerer dermed grøn strøm til sig selv, hvilket skal give en fast og lavere elpris til medlemmerne af energifællesskabet.
Da LAG kun dækker 50 pct. af udgiften til et projekt, har vi – som tidligere omtalt – ansøgt netselskabet Andel om resten af pengene, altså yderligere 62.500 kroner. Andel er yderst positiv overfor vores ansøgning, og vi har indtil nu holdt et enkelt møde med selskabet og de rådgivere, de samarbejder med, nemlig Ebo Consult. Det næste møde er i kalenderen allerførst i januar 2024.
Ebo Consult gennemfører i øjeblikket den samme type projekt på Sydstevns, så vi håber at kunne få gavn af erfaringer derfra. https://sydstevnsenergi.dk.
Når undersøgelsen er færdig, og vi er lidt klogere på, hvordan et energifællesskab på Jungshoved skal se ud, indkalder vi til stiftende generalforsamling i det andelsselskab, der skal stå for projektet.
Vi orienterer løbende om projektets fremdrift her på siden…
